jul
31

TV Guide DR 1



DR 1, lørdag d. 31. juli 2010

07.00
Bamses Glade Fjollesang  
07.15
Magnus og Myggen Den store byttedag.
Tegnefilm. Da dyrene i Paradis Parken beslutter at holde Store Byttedag, prøver Konrad Kat at stjæle alle de gode ting til sig selv. Men han havde ikke lige regnet med, at der kom én og blandede sig - en fremmed!
07.30
Den fortryllede karrusel Koen i hatten.
Gertrude er pludselig en dag blevet meget mærkelig. Hun har udnævnt sig selv til trafikbetjent, og nu skal alle følge hendes særlige regler om, hvor man må gå. Det bliver meget besværligt, for det er kun Gertrude der kender reglerne. Men så finder Bugge en mærkelig kasse bagved et træ, og snart er alt normalt igen.
07.45
Disney sjov 
En hel times nye og gamle Disney-tegnefilm.
08.45
SommerSummarum Super 
Se det sjoveste og vildeste fra ugen der gik med Quizmonster, Mikkel og Sofie. Kun det bedste er godt nok!
09.15
Tak og Jujukraften 
Den unge troldmand Tak må endnu engang i arbejdstøjet og beskytte sin landsby.
09.40
ICarly Amerikansk komedieserie.
Tjek det ud, for det går over stok og sten, når Carly Shay og hendes venner inviterer indenfor i deres svedige og hæsblæsende highschool verden. 13-årige Carly har skabt et web-show, hvor hun er stjernen! Men det er ikke altid lige let at balancere tiden mellem berømt webvært og almindelig skolepige!
10.05
Spiderman Fremmed livsform.
Amerikansk tegnefilm.
10.25
Lizzie McGuire 
Mød Lizzie McGuire - en ægte teenager med alle de problemer, bekymringer og glæder der følger med. Hvordan bliver jeg populær i skolen? Kan jeg have det her tøj på? Hvordan undgår jeg at min mor bliver pinlig? Og så videre. Med bl.a. Hillary Duff.
10.45
Historien om kartoflen 
Verden er fuld af ting og sager, og hver evig eneste lille eller større tingest har sjovt nok sin helt egen historie. Der findes faktisk ting, der ligefrem skulle opfindes, før de fandtes! I programmet kommer de under den historiske lup, og får tilmed et par ord med på vejen af nutidens børn, og nogle voksne, der ikke altid husker lige godt... Dette program handler om kartoflen.
11.00
Smagsprøver En film om råvarer og lysten til at spise god mad.
Kogebøger sælger bedre end nogensinde før, alt om kunsten at lave avanceret, velsmagende og anderledes mad spreder sig i alle medier, vi bruger formuer på at indrette vores køkkener - hvorefter vi ofte nøjes med at varme hurtigt indkøbte færdigretter. Små producenter og lokale handlende tilbyder lækre og sunde alternativer, men tid og penge gør, at vi hellere vil handle i supermarkeder og discountbutikker. Nordvision fra Sverige.
12.00
På sporet 
Efter i flere år at være blevet mishandlet af sin mand besluttede Hyang Sook Kang sig for at blive skilt, men da hun hverken havde hus eller penge blev det afgjort, at parrets 5-årige søn foreløbig skulle bo hos manden. Hyang rejste dybt ulykkelig tilbage til sin hjemby, hvor hun fik arbejde, og efter nogle år sad hun i så gode kår, at hun kunne hente sin søn. Da Hyang stod foran eksmandens hus, var alt væk, og det viste sig, at sønnen for længst var blevet bortadopteret. Nu begyndte en årelang kamp for at finde sønnen. Kan Tore hjælpe hende? Nordvision fra Norge.
12.50
Eureka Amerikansk komediedramaserie.
I årevis har USA's regering flyttet landets største genier til byen Eureka, hvor de udfører tophemmelig forskning. Jack Carter er sherif i den sære lille by, og han stilles over for endnu en vanskelig sag, da den nysgerrige Fargo tænder for en mystisk maskine. Den fanger Fargo i et kraftfelt, som bliver ved med at udvide sig og truer med at opsluge alt i sin nærhed. Hvordan kan maskinen afbrydes?
13.35
Min italienske drøm 
4 danske par får chancen for at afprøve drømmen om at eje og drive et Bed & Breakfast i Italien. I 8 uger skal de leve sammen i en lille italiensk landsby, hvor de både skal renovere det kommende Bed & Breakfast, men også gøre deres bedste for at integrere sig blandt italienerne. I sidste ende er det nemlig et hemmeligt råd, bestående af lokale borgere, der afgør hvilket par, der skal blive i byen. I dette afsnit siger parrene farvel til familie og venner i Danmark og drager til Italien, hvor de ser det hus de skal istandsætte. Parrene bliver allerede fra første færd mødt med en udfordring: De skal nemlig invitere en række lokale borgere til frokost - også selvom ingen af parrene snakker italiensk... endnu. Sendt første gang 26.02.09.
14.40
Inspector Morse: Sidste bus til Woodstock Engelsk krimi fra 1988.
Originaltitel: Inspector Morse: Last Bus to Woodstock 18-årige Sylvia tager på tommelfingeren for at møde sin nye kæreste, John, på en pub. Den unge pige når frem - men ikke i live. Til sin forfærdelse finder John hende død på pubbens parkeringsplads. Alt tyder på, at hun er blevet myrdet af bilisten, der tog hende op. En ny sag for Inspector Morse og hans assistent Lewis. Morse: John Thaw. Lewis: Kevin Whately. Jennifer Coleby: Jill Baker. Manuskript: Michael Wilcox efter Colin Dexters roman. Instruktion: Peter Duffell.
16.25
Vilde roser Canadisk dramaserie fra 2009.
Originaltitel: Wild Roses I oliebyen Calgary må Will McGregor vælge mellem at beskytte Lucy Henry mod en nærgående forretningsforbindelse eller beskytte en handel, som familien McGregors firma har desperat brug for. Samtidig er der opstået hede følelser mellem Maggie Henry og Dillon - i hvert fald indtil David McGregor tilbyder Dillon en lukrativ aftale.
17.10
Før søndagen 
En række danskere fortæller på skift om deres forhold til troen og kristendommen - med udgangspunkt i dagens tekst - denne gang Stine Bosse. Jysk Akademisk Kor ved dirigent Peter Pade synger salmen "Dommer over levende og døde" fra Gellerup Kirke i Århus.
17.20
Held og Lotto 
Tænk hvis du vandt.
17.30
Kaj og Andrea og "fyrtøjet" Fjernsyn for dig.
Med Kjeld Nørgaard, Hanne Willumsen og Ole Kibsgaard. Manuskript og instruktion: Kjeld Nørgaard og Katrine Hauch-Fausbøll. Producer: Birgit Jensen.
17.55
Hvad vil du vide 
John og Ulrik fortæller om graffiti.
18.00
På optagelse med Livets planet Engelsk dokumentarserie fra 2009.
Originaltitel: Inside Life Ti børn og unge er udvalgt til at komme med på BBC's optagelser til Livets planet. 15-årige James bliver bedt om at hjælpe med at tjekke en mængde undervandskameraer hjemme i England. Hvad han ikke ved, er at han er på vej til Bahamas. Han skal være med på filmholdet, der skal fotografere de fantastiske koraller i det Caribiske hav.
18.30
TV AVISEN med Vejret  
18.55
SportNyt  
19.05
Så stort - og så af Lego Engelsk dokumentarprogram fra 2009.
Originaltitel: James May's Toy Stories James May kan andet end at drikke 'Vin i top gear'. Han drømmer om at få børn væk fra computeren og deres forældre op af sofaen og få dem til at dele glæden ved at lege sammen. Lego-klodserne har stort set ikke forandret sig siden 1950'erne, men James har tænkt sig for første gang at bygge et hus i naturlig størrelse med dem. James finder en egnet grund og får læsset 3.400.000 klodser af. 1.200 børn og voksne arbejder døgnet rundt med at bygge et hus i to etager. Huset skal både holde til vind og vejr og et muntert housewarming party med specielt indbudte gæster. James May vil sove en nat i huset i sin legoseng - men tør han også benytte lego-toilettet?
20.00
Merlin Engelsk eventyrserie for hele familien fra 2009.
Originaltitel: The Adventures of Merlin 'Skønheden og udyret II'. Kong Uther har fundet sig en ny dronning - som er en trold i forklædning! Nu er det op til Merlin at afsløre sandheden om den skønne dronning Catrinas sande identitet, men han står over for en magtfuld og dødsensfarlig modstander.
20.45
Kriminalkommissær Barnaby Engelsk krimiserie fra 2004.
Originaltitel: Midsomer Murders "Fortidens spøgelser". Familien Villiers samles på deres landsted, Draycott House, for at fejre jul. Også Barnaby tager på juleferie, men det bliver en kort fornøjelse. For på Draycott House bliver en af beboerne udsat for et drabsforsøg, og Barnaby må i arbejdstøjet for at opklare en forbrydelse, der har rod i fortidens synder. Barnaby: John Nettles. Dan Scott: John Hopkins. Dominic Jones: Bruce Alexander. Manuskript: David Hoskins efter Caroline Grahams romaner. Instruktion: Renny Rye.
22.20
Klienten Amerikansk thriller fra 1994.
Originaltitel: The Client Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på? Reggie Love: Susan Sarandon. Roy Foltrigg: Tommy Lee Jones. Dianne Sway: Mary-Louise Parker. Manuskript: Robert Getchell og Akiva Goldsman efter John Grishams bestseller. Instruktion: Joel Schumacher. Uegnet for børn.
00.15
Havet er mit våben Amerikansk actiondrama-miniserie fra 2006.
Originaltitel: Killer Wave Den amerikanske østkyst rammes af en række enorme tidevandsbølger. John McAdams og Sophie Marleau er blandt de videnskabsfolk, der får til opgave at finde ud af, hvad der kan ligge bag det dødbringende fænomen. Det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om en naturkatastrofe. Bølgerne er menneskeskabte - men af hvem? Og hvorfor? Det bliver et kapløb med tiden at finde svarene. John McAdams: Angus Macfadyen. Sophie Marleau: Karine Vanasse. Clark: Louis-Philippe Dandenault. Manuskript: Tedi Sarafian, George Malko og William Gray. Instruktion: Bruce McDonald.
01.40
Godnat